Referat fra generalforsamlingen 12/3-2022

Generalforsamling LDN Forening 12.03.2022

 

Dagsorden:

 

1. Valg af dirigent: Ditte Ejersbo Eden

2. Valg af referent: Per Fagerstrøm

3. Formandens/bestyrelsens beretning v. formand Anette Møberg: se bilag 1

4. Regnskab v. kasserer Lena Søe: se bilag 2

5. Godkendelse af regnskabet: Godkendt.

6. Fastsættelse af kontingent: forbliver uændret 200 kr. årligt

7. Valg af bestyrelse:

Ikke på valg: Lena Søe, Anette Møberg, Torben Krogh, Per Fagerstrøm, Lykke Roi, Annegrethe Krarup

På valg: Heidii Svejstrup Nielsen: Genopstiller ikke. Elisabeth Wrisberg: Genopstiller ikke. Ditte Ejersbo Eden: Genopstiller.

Nye på valg: Nanette Petterson

Eftersom der ikke er opstillet for mange til bestyrelsen, er valg ikke nødvendigt, hvorfor Ditte Ejersbo Eden og Nanette Petterson begge er/bliver en del af bestyrelsen: Bestyrelsen takker for opstilling/genopstilling.

8. Indkomne forslag:

Forslag 1: At alle bestyrelsesmedlemmer deltager i og får betalt et ordentligt bestyrelseskursus af foreningen, og at evt. dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste refunderes efter gældende regler. Regler og muligheder afstemmes med en advokat eller en statsautoriseret revisor. Indstillet af Regina Müller: Bestyrelsen og deltagerne til generalforsamlingen anser ikke dette for relevant. Ingen stemte for og forslaget er dermed afvist.

Forslag 2: At foreningen får en uvildig advokat til at udarbejde nye vedtægter, som dermed bliver fyldestgørende. Disse kan så fremlægges på en ekstraordinær generalforsamling, når de er klar og blive vedtaget, såfremt der er flertal for dem iht. gældende vedtægter. Indstillet af Regina Müller: Bestyrelsen og deltagerne til generalforsamlingen anser ikke dette for relevant. Ingen stemte for og forslaget er dermed afvist.

Forslag 3: Ændringer i vedtægterne. Indstillet af bestyrelsen: De i dagsordenen anførte ændringer, tilføjelser og justeringer blev vedtaget,

se bilag 3. Forslag om til næste år/generalforsamling at stille en mere overordnet målsætning for foreningen.

9. Valg af revisor: Charlotte Funderskov – ingen stemte imod.

10. Eventuelt. Ingen forslag, bortset fra ros til bestyrelsen.  Generalforsamlingen sluttede med tak for deltagelse af de fremmødte og tak for god ro og orden.