Generalforsamling LDN Forening 12.03.2023 kl. 15 online via Zoom
Dagsorden: referat
- Valg af dirigent: Torben Krogh blev valgt som dirigent. Torben fastslog at generalforsamlingen var indkaldt rettidigt pr. mail samt med opslag på hjemmesiden og i fb gruppen for medlemmer.
- Valg af referent: Torben Krogh blev valgt som referent.
- Bestyrelsens beretning v. formand Anette Møberg: se bilag 1
- Regnskab v. kasserer Lena Søe: se bilag 2, bilag 3 og bilag 4 er budget for 2023. Lena uddybede tallene i regnskabet, da ”kontingenter” også indeholder salg af bøger, indtjening ved foredrag, tilbagebetaling af køb af pc til tidligere medlem, tilbagebetaling af sommerhusleje fra Folkemødet mm. Advokat og revision er en høj post for 2022, da Foreningen havde brug for en advokat ifm. sagen med Styrelsen for Patientsikkerhed. Revisoromkostningerne bliver fremadrettet mindre, da der er en revisor tilknyttet regnskabsprogrammet. Ligeledes blev det uddybet, at AM bidrag ikke kun er Anettes løn men også skat.
- Godkendelse af regnskabet: Regnskabet blev godkendt.
- Fastsættelse af kontingent: Kontingentet på 200 kr. pr. år fortsætter, hvilket blev godkendt.
- Valg af bestyrelse:
Ikke på valg: Anette Møberg, Ditte Ejersbo Eden
På valg: Lena Søe, genopstiller. Torben Krogh, genopstiller. Per Fagerstrøm, genopstiller. Annegrethe Krarup, genopstiller
Nye på valg: Liliann Rickens og Kennith Nielsen: Liliann og Kennith præsenterede sig.
Eftersom der ikke er opstillet for mange til bestyrelsen, er valg ikke nødvendigt, hvorfor Lena Søe, Torben Krogh, Per Fagerstrøm, Annegrethe Krarup, Liliann Rickens og Kennith Nielsen er/bliver en del af bestyrelsen. Liliann og Kennith blev budt velkommen. Vi ser alle frem til et godt samarbejde.
- Indkomne forslag: Bestyrelsen har fået mail fra læge Julie Nørgaard, der gerne vil være med i bestyrelsesarbejdet. Da mailen ikke er indkommen rettidigt, stillet bestyrelsen derfor forslag om, at Julie kan få den sidste ledige plads i bestyrelsen. Julie præsenterede sig selv og det blev enstemmigt vedtaget, at Julie træder ind i bestyrelsen. Julie blev budt velkommen og vi ser frem til et godt samarbejde.
- Revisor: årsregnskabet.dk som har adgang til vores regnskabsprogram Dinero. De vil fremadrettet være Foreningens revisor.
- Eventuelt: Torben takkede for god ro og orden og mødet blev hævet.